Vi skulle bruge den dag på en annen farm,Både Rune og jeg skulle jakte med Neil i dag, da Rune ønskede at jakte med håndvåpen blev han plaseret i et blind nær et vannhul, for at vente på en Zebra, hvor etter Neil og jeg fortsatte. Vi skulle primert prøve at jakte på Eland eller Vannbukk, denne dag. Da trackerne på framen kunne opplyse os om der var set en stor vannbuk i det sør/østlige hjørne av farmen, begav vi oss i den retning og nåede frem etter en halvtime.
Der finder trackern et frisk spor av vannbuk, og etter størrelsen på disse kunne det tyde på at den var av en rimlig størrelse, så vi prøver at følge dem.
Efter 1 time på sporet får vi pludslig kontakt med vannbukken, men for sent da den får fert av oss først og setter i løb, men ifølge Neil er det bare at prøve at fortsette på sporet og få kontakt igjen, som sagt så gjordt. I de neste par timer går vi på sporet av denne vannbukk, og er faktisk også meget tæt på den et par gange, men får på intet tidspunkt nogen som helst sjanse for at skyde, og vannbukken tager oss igjennem tættere og tættere krat, og stikkere hver gang vi er lige ved, 1 time før middag er vi begge så forrevne og trætte av formiddagens strabaser, og jeg føler at dette ikke føre til noget så jeg ber neil om en forlenget middagspause.
Etter middagspausen kommer vi med fornyet krafter, og fortsetter et annet sted på farmen, hvor Neil av erfaring ved der normalt er vannbukk. Denne ettermiddag holder dog på at utvikle sig til et sant mareritt, uansett hvor vi går, sidder eller står får vi vinden i ryggen, og vi skremmer ved et par tilfælde en vannbukk, dette er den verste dags jakt jeg nogen gang har haft beklager Neil sig, det er ikke muligt at have så mye uhell på dag fortsetter han. Henunder aften samler vi Rune opp, som har skutt en Impala, og tager med til det fjernest ende av farmen i et sidste desperat forsøg på at få skutt noe, umiddelbart før vi når frem til stedet vi skulle checke, ser trackeren en vannbuk bare 400 meter fra veien, Neil og jeg hopper av i farten, men desverre den har hørt bilen og begynder stille at luske av, vi setter forsiktig etter den, og får stadig et par glimt av den 400-500 meter foran oss. Nu har vinden lagt sig, men vi kæmper mot dagslyset og har maks. 10 min. skytetid igjen, så Neil siger vi må bare gå hurtig frem og håpe på at vi får en hurtig skudsjanse og tag den. Der Søren under de lidt større træer, ser du den, skud fra min skulder siger Neil temmlig opphisset, skudet lyser og vannbukken løper 10 meter frem før den forender i det sidste dagslys. ".

Søren